Modernitet og metal - Den industrielle epokes begyndelse under bronzealderen (3000-1000 f.Kr.)

Figur 1. Skematisk diagram der viser forholdet med fødevareproduktion og metalanvendelse i et historisk langtidsperspektiv. Metallernes betydning dominerer i stigende grad.

Figur 2. Den geografiske udbredelse af metalproduktion under kobberalderen (CA fra 5000- 3000 f. Kr) og den ældre og mellemste bronzealder (EBA og MBA fra 3000-1500 f. Kr). Mellemøsten bliver først metalproducerende fra bronzealderen.

Forspil: kobberalderen og de første urbane bebyggelser

Det har været hævdet at den agrare revolution er det vigtigste fremskridt i menneskehedens historie. Den startede i Nærøsten efter istiden ca. 9 000 f.Kr., og skabte en stabil økonomisk basis for større fødevareproduktion, og dermed en større befolkning, men – og det er det store men – den resulterede ikke i urbanisering og udvikling af komplekse samfund, eller stater.  Dertil behøvedes yderligere en teknologisk innovation – eller snarere revolution, nemlig den systematiske udvinding af kobber, og dets omsmeltning til redskaber, smykker og våben, som kunne anvendes i produktionen og i krigsførelsen. Denne udvikling startede allerede ca. 5 000 f. Kr. i Karpaterne, men spredte sig ikke videre til Nærøsten før senere under bronzealderen (se figur 1).

Under det 5. og 4. Årtusind udviklede der sig i områderne nordvest for Sortehavet en tidlig kobberalder med etablering af kæmpestore ’landsbyer’ eller halvurbane bebyggelser der rummede mange tusinde indbyggere. Husene blev anlagt som toetagers  rækkehuse i koncentriske cirkler udenom hinanden. De største optog et areal på mellem 100 og 400 hektar og rummede en befolkning på mellem 5 000 og 15 000 indbyggere, og en lokal bebyggelsesenhed rummede fra 10 000 til 35 000 mennesker. Befolkningstætheden i dette sydøstlige hjørne af Europa nåede op på samme niveauer som i Mesopotamien hvor befolkningen også samlede sig i tidligt urbane bebyggelser, med Uruk som den største, under samme periode. I slutningen af det 4. Årtusind kollapsede de store sydøsteuropæiske kæmpe landsbyer imidlertid én efter én under en blanding af økologisk krise og manglende evne til udvikle mere komplekse sociale institutioner. Derimod fortsatte udviklingen i Mesopotamien under 4. Årtusind. Her grundlægges de komplekse  økonomiske og sociale institutioner, som man byggede videre på med fortsat urbanisering og statsdannelse efter 3 000 f.Kr. Dette er samtidigt begyndelsen på bronzealderen og heri ligger en historisk pointe: det er en af forklaringerne på hvorfor Mesopotamien blev centrum for civilisationen og det tempererede Europa under de næste årtusinder en periferi, som fra nu af forsynede centrum med bl.a. metaller, heste og stridsvogne, senere også krigere og slaver.

På figur 2 viser jeg udbredelsen af metalproduktion fra ca. 5 000 f.Kr og frem, hvor man ser at det er først fra bronzealderen ca. 3 000 f. Kr at hele Nærøsten bliver inddraget.